Prisen på diesel: hvordan køber man klogt?

Når budgettet er stramt, kan små sving i brændstofmarkedet mærkes. Men hvad bestemmer egentlig prisen på diesel, og hvordan kan du planlægge dine køb, så du ikke betaler for meget?

Denne artikel giver et klart overblik over de vigtigste drivere bag prisudviklingen og konkrete råd til smartere indkøb, både for private, landbrug og erhverv.

Hvad bestemmer prisen?

Dieselprisen formes af råolieprisen, dollarkursen, raffinaderimargener, lovpligtige biobrændstofkrav, afgifter og moms, sæson og efterspørgsel samt lokale logistik- og konkurrenceforhold. Udsving opstår, når flere faktorer bevæger sig på én gang, fx geopolitik plus stærk dollar og høj sæsonaktivitet.

Råolie sætter grundniveauet. Når olie stiger globalt, smitter det hurtigt af på diesel. Olie handles i dollars. En stærk dollar gør import dyrere i kroner, også selv om olieprisen i sig selv ikke rykker sig.

Raffinaderimargener spiller ind. De svinger med kapacitetsudnyttelse, vedligehold på anlæg og efterspørgsel på tværs af produkter. Hvis flere raffinaderier er nede samtidig, kan marginen og dermed slutprisen stige.

Afgifter og moms udgør en stor del af prisen ved pumpen. I Danmark består prisen af produktpris, energiafgifter, CO2-afgift, eventuelle miljøtillæg og moms. Regler ændrer sig over tid. Virksomheder kan i nogle tilfælde få godtgørelse af visse afgifter og fradrag for moms efter gældende regler.

Biobrændstofkrav betyder, at standarddiesel ofte er B7, altså op til 7 procent biokomponent. Prisen på disse komponenter varierer med råvaremarkederne og påvirker totalprisen.

Sæson og efterspørgsel skaber udsving. Efteråret og vinteren kan presse priserne, når transport, landbrug og entreprenørmaskiner trækker mere, og når vinterkvalitet stiller krav til tilsætninger. Højsæson i landbruget kan give lokale pristoppe.

Logistik og konkurrence betyder også noget. Transportafstand, leveringsfleksibilitet og lokale markedsforhold giver forskel på priser fra leverandør til leverandør. Levering til svært tilgængelige adresser kan koste ekstra.

Endelig spiller geopolitik og spekulation ind. OPEC+-beslutninger, konflikter, sanktioner og markedsforventninger kan flytte priserne hurtigt, før de fysiske forhold ændrer sig.

Et praktisk tommelfingerestimat på prisens sammensætning over tid kan se sådan ud: 30-50 procent råolie og dollarkurs, 25-45 procent afgifter og moms, 10-20 procent raffinering og distribution samt resten biokomponenter og markedsmargener. Andelene varierer markant gennem året.

Sådan køber du diesel klogt

– Følg enkle markedsindikatorer. Hold øje med Brent-olie, dollarkurs og nationale prisindeks. Et par minutters tjek om ugen kan give timing-fordele.

– Planlæg i god tid. Bestil før du står lavt. Nødlevering og små mængder er ofte dyrere. En buffer i tanken er en billig forsikring.

– Køb i passende volumen. Mange leverandører giver bedre literpris ved større mængder. Saml behov på færre leveringer, hvis det passer driften. Overvej at koordinere med naboer eller netværk.

– Vælg den rigtige kvalitet. Standard B7 dækker langt de fleste behov. Premium-tilsætninger kan være relevante for koldt vejr, stående maskiner eller brændstofsystemer, der har brug for rens. Vælg ud fra behov ikke markedsføring.

– Sammenlign totalprisen. Se på literpris inkl. alle afgifter, leveringsgebyr, eventuelle haste- eller småordretilæg og betalingsbetingelser. Den laveste listepris er ikke altid det billigste køb.

– Undgå prisfælder. Døgnets og ugens billigste tidspunkt er ikke en fast regel. Det vigtigste er de nævnte drivere og din planlægning, ikke at jagte timer.

– Brug simple værktøjer. Opret prisalarmer eller faste påmindelser i kalenderen. Et regneark med historik over køb, literpris og forbrug giver overblik og bedre timing næste gang.

– Tjek betingelser. Binding, minimumsleveringer og afbestillingsvilkår kan koste mere end en marginalt højere literpris hos en fleksibel leverandør.

– For erhverv: undersøg godtgørelse. Tjek med revisor eller brancheorganisation, om virksomheden kan få momsfradrag eller energiafgiftsgodtgørelse efter de gældende regler. Små procenter kan blive til store beløb over året.

Et godt råd er at dele indkøb op i basis og mulighed. Køb basis, når du har brug for det, så driften kører. Suppler med mulighedskøb, når markedsforholdene er gunstige. På den måde undgår du at løbe tør, men udnytter stadig dips i markedet.

Hvad kan man forvente fremover?

Det korte svar er flere og hyppigere udsving. Tre tendenser trækker i den retning:

– Strammere udbud. Begrænset raffinaderikapacitet i Europa gør markedet sårbart ved driftsstop og geopolitik. Afstande i forsyningskæden øger risiko for flaskehalse.
– Energipolitik i bevægelse. Ændringer i CO2- og energiafgifter, samt EU-krav til biobrændstoffer, kan gradvist flytte prisniveauet. Små reguleringer kan få stor effekt, når de lægges oven på hinanden.
– Dollarens rolle. Usikkerhed i verdensøkonomien kan give en stærkere dollar i perioder, hvilket direkte påvirker danske indkøbspriser.

Hvad betyder det i praksis? Budgetter bør indeholde et konservativt spænd. Overvej at opdatere budgettet kvartalsvis, ikke årligt. Hav en klar indkøbsplan med triggers: køber du, når prisen falder X procent fra seneste top, eller når lageret rammer Y procent? Små, faste regler hjælper, når markedet er uroligt.

Det er også værd at kigge på forsyningssikkerhed. For nogle giver en simpel fastprisaftale på en del af forbruget ro. Andre foretrækker flydende priser med aktiv timing. Ingen løsning er rigtig for alle, men en blanding reducerer risikoen: lås en andel for stabilitet, og hold resten åben for at udnytte markedsbevægelser.

Hold fokus på totaløkonomi. Et par øre pr. liter fylder meget i tanken, men tabt drift ved tomme tanke eller dyr hastelevering kan koste mere. Gennemsigtig pris, pålidelig levering og god service slår ofte marginale prisforskelle over tid.

Vil du følge markedet og bestille til skarpe priser med enkel levering, kan du med fordel tjekke www.billigfyringsoliedanmark.dk.